Dit kørekortforløb afsluttes med en køreprøve.
Du kører i den bil, som du har kørt i gennem alle dine køretimer, så den kender du.
Køreprøven starter og slutter ved Færdselsstyrelsens parkeringspladser på Sofievej 61 i Aalborg (Ved AMU).
Køreprøven starter med din identitet kontrolleres sammen med din kørekortansøgning og lektionsplan.
Til køreprøven skal du altså medbringe billed-id. Fx. gyldigt pas, dokumentationskort udstedt af Borgerservice. Hvis du har et traktor- eller knallertkørekort, skal det medbringes og så er det ikke nødvendigt med pas eller andet. Kørekortansøgning og lektionsplan søger din kørelærer for at medbringe.
Denne kontrol tager få minutter.
Så er det tid til at du skal lave en kontrol af bilen. Du får 3 ting, som du skal udføre en kontrol af. Det kan fx. være kontrol af bremselyset virker eller at der er motorolie nok på bilen. Det er ting som du har øvet og gennemgået med din kørelærer og det er ikke raket-videnskab.
Denne kontrol tager få minutter.
Så er det tid til en køretur sammen med den prøvesagkyndige. Køreturen vil på mange måder minde om de køreture du er vant til med din kørelærer. Vi øver ofte kørsel de samme steder som de prøvesagkyndige kører. Så en stor del af ruten vil du have kørt på en eller flere gange. Den største forskel er selvfølgelig at det er en ny person der sidder ved siden af dig. Og at du skal køre uden at få hjælp fra din kørelærer.
Køreturen varer typisk 25-30 minutter.
Under selve køreprøven vil den sagkyndige instruere dig i , hvor du skal køre hen. Formålet med turen er at tage stikprøver af de ting du har lært og se om du kan løse opgaverne fornuftigt og sikkert. På selve køreturen vil du blive bedt om at lave en manøvre. Det kan være en trepunktsvending, at bakke rundt om et hjørne eller at lave en parallelparkering. Denne manøvre vil være en del af de 25-30 minutter.
Efter endt køretur, slutter du af med at parkere på samme parkeringsplads som du startede. Herefter vil den sagkyndige evaluere din køretur og fortælle dig om du er bestået eller ikke-bestået. Han / hun vil også fortælle, hvis der er nogle fejl, som du kan have glæde af at få gennemgået.
Herefter skal der udfyldes nogle papirer; det vigtigste er nok dit midlertidige kørekort :)
OBS: Det er IKKE et krav at køreturen er fejlfri.
Faktisk kan man lave en del fejl og stadig få kørekort :) Hvor mange fejl, kommer an på hvor store fejl det er. Man kan – på de 25-30 minutter – fx. godt køre op til 10% for hurtigt en “mindre fejl” – og dem skal man lave 8-10 af for at dumpe køreprøven.
Farlige fejl eller fejl som ville give klip i kørekortet medfører dog at man dumper med det samme. Som et gennemsnit dumper cirka 35% – for alle køreskoler. Vi kan dog prale af at have en dumpeprocent i hvert fald under 10%.
Vi hører somme tider historier om prøvesagkyndige, som dumper alt for mange. Det kan vi ikke genkende. Vi har et fremragende samarbejde med de sagkyndige. Der er ingen “DumpeKaj” hos de sagkyndige i Aalborg. Somme tider taler vi lidt om detaljer, som vi ser forskelligt på, men vi oplever faktisk ikke længere, at en elev dumper på et urimeligt grundlag. Måske stammer historierne fra elever, som er lidt flove over at være dumpet og derfor er lidt subjektiv i sin fortælling :)
Kort fortalt, det er okay at være nervøs til en prøve, men der er ingen grund til panik – de sagkyndige er helt almindelige mennesker, som faktisk gør det ganske godt. Vores køreskole har i hvert fald et fortrinligst samarbejde med de sagkyndige.
Her har du muligheden for at få et indblik i, hvordan det er at tage kørekort hos os – helt uden at forlade din sofa! Vores videoer giver dig et ærligt og autentisk kig ind i hverdagen på køreskolen. Du kan se alt fra teorilokalet, hvor vores engagerede undervisere guider dig gennem stoffet, til praktisk køretræning på vejene og de afgørende køreprøver.
Tag første skridt mod din frihed bag rattet, og oplev en sjov, lærerig og professionel proces.
Vi har sørget for kørekort til elever i over 20 år og har derfor en del erfaring vi kan dele ud af, så tøv ikke med at kontakte os.
Ring til os på +45 20 93 93 05
Vi skaber en tryg og motiverende oplevelse, så alle kan lære at køre med selvtillid.
Vores engagerede undervisning sikrer, at du er godt forberedt til din køreprøve.
Du lærer at køre i sikre, moderne biler, der er lette at håndtere og komfortable.
Copyright © 2024 Jysk Trafikskole Aalborg ApS, Alle rettigheder forbeholdt. Udviklet af EvoiaWeb