Automatgear eller manuelt gear? - Skolevogn

Praktisk information

Automatgear eller manuelt gear?

Vi har både skolevogne med manuelt gear og med automatgear hos Skolevogn.dk. Du bliver altså ikke tvunget til at gøre dit kørekort færdigt på en bestemt måde, hvis du undervejs ændrer mening.

Måske har du hørt om de nye regler, hvor man kan tage køreprøven i bil med automatgear? Er du bare i tvivl om hvad der giver bedst mening for dig?
Det forstår vi godt, for hvordan ved man med sikkerhed, om man en dag får brug for at køre med manuelt gear?

I dag sælges der jo næsten kun biler med automatgear. Alle el-biler og hybrid biler er fx med automatgear. Faktisk er der også næsten dobbelt så mange brugte biler med automatgear til salg, som der er med manuelt gear. Du behøver i hvert fald ikke være bange for det kan blive svært at finde en brugt bil med automatgear, når du selv skal købe bil.

Forstå de 3 forskellige måder man kan vælge. Du skal bare læse med her.

Manuelt gear: Du tager dit kørekort på gammeldags måde, du kører alle lektioner i en bil med kobling og manuelt gear. Efter bestået køreprøve, må du kunne køre både biler med manuelt gear og automatgear. Altså ingen begrænsninger overhovedet. Det er sværere end at køre med manuelt gear. Derfor skal du også forvente at køre flere ekstra lektioner, før du er klar til køreprøve.

Automatgear: Du kan vælge kun at køre med automatgear, så får du en begrænsning på dit kørekort, kode 78. Det betyder du kun må køre bil med automatgear. Det kan være en god løsning, hvis du ved, at du aldrig vil få brug for at køre med manuelt gear. Det er nemmere og lettere end med manuelt gear. Du kan forvente at skulle have færre ekstra kørelektioner, end hvis du kører med manuelt gear.

Kode 148: Automatgear og manuelt gear

Kode 148 er en ny dansk forsøgsordning. Du kører mindst 7 lektioner – 4 på en manøvrebane og 3 på de almindelige veje med manuelt gear. Resten af dine kørelektioner kan køres med automatgear. Du kan også gå til køreprøve i skolevogn med automatgear. Når du vælger denne løsning, må du både køre med manuelt gear og automatgear, når du har bestået køreprøven.
Færdselsstyrelsen skriver følgende i deres skrivelse om kode 148 i udlandet:
Kørsel i udlandet Det fremgår af kørekortbekendtgørelsens bilag 8, at kode 78 er en EU-kode som har gyldighed i EU-medlemsstater og EØS-lande. Kode 148 derimod er en national kode, der alene har gyldighed i Danmark. Hvis et kategori B-kørekortet er forsynet med kode 148, vil netop dette kørekort ikke være forsynet med EU-kode 78, som er den kode, der ved kørsel i andre EU-lande, begrænser førerens ret til at føre et køretøj med manuelt gear.

Hvis du senere ønsker et trailer-kørekort, kan du gøre det i bil med manuelt gear og derved få fjernet kode 148. Gør du det med automatgear, må du kun køre med trailer over 750 kg med automatgear.

Man kan få slettet både kode 78 og kode 148, ved blot at gå til køreprøve i en bil med manuelt gear. Det har ikke indflydelse på dit gamle kørekort med kode 78 eller 148 på, hvis ikke du består.

Man kan få ændret en kode 78 til kode 148 ved at køre 7 lektioner med en godkendt kørelærer i en bil med manuelt gear. Der udfyldes en erklæring, men du skal ikke op til en køreprøve.