Sådan er et kørekort-forløb - Skolevogn

Praktisk information

Sådan er et kørekort-forløb

Du må tidligst køre (manøvrebane) første gang 3 måneder før du fylder 17 år.

Til første teorigang, skal vi have styr på lidt praktisk, fx. hvem din kørelærer skal være og udfyldelse af en lektionsplan (som er sådan en log bog, som vi underskriver hver gang du har deltaget i noget undervisning).
Du starter med lidt grundlæggende teori, hvor du lærer om bilen og betjeningen, samt lidt regler.
Inden du har teori 3, skal du på manøvrebane (kravlegård).
Herefter har du skiftevis teori og kørsel. Det betyder at du først har om et emne i teorilokalet og lærer reglerne – og derefter skal du ud og prøve det i praksis.

Det er lovpligtigt at du skal have 29 teorilektioner. Hos Skolevogn.dk får du 36 lektioner (uden at betale ekstra). Simpelthen fordi vi har erfaring for det øger beståelsesprocenten betydeligt. I gennemsnit dumper cirka en trediedel teoriprøven. Hos Skolevogn.dk dumper under 10%. Har du brug for mere teori, kan du følge et teorihold mere (uden at betale ekstra).

Når du har kørt de første 14 lektioner i lovpakken (der er 16 i alt), skal du til teoriprøve og på Køreteknisk anlæg (KTA / Glatbane).
Når teoriprøven er veloverstået, bestiller vi en køreprøve til dig og du gøres klar til selve køreprøven.