Video Manøvrebane Støvring Personbil
https://www.youtube.com/watch?v=buXMqRORH3g
Video Køreteknisk kursus – Glatbane – Støvring Personbil
https://www.youtube.com/watch?v=tLZAvh4VKT8
Teoretisk stof du bør kunne udenad
Færdslens grundregel
Færdselsloven gælder alle steder hvor der er adgang for almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private. Som en tommelfingerregel kan man sige, at færdselsloven gælder dér hvor postbuddet kommer.
Færdselsloven gælder f.eks. også på stranden, idet der er adgang for almindelig færdsel, nemlig fodgængere.
Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og så færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.
Særligt hensyn skal vises overfor børn, skolepatruljer, ældre mennesker og handicappede.
Hastighed
Kørehastigheden skal altid afpasses efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed, og må aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet.
Man må ikke uden grund køre med overdreven lav hastighed, hvis man derved hindrer andres normale kørsel.
Kørehastigheden må aldrig overstige:
- I tættere bebygget område: 50 Km/t.
- Uden for tættere bebygget område: 80 Km/t
- På motorveje: 130 Km/t
Uanset de generelle hastighedsgrænser, kan man lokalt møde færdselstavler, der angiver en højere eller lavere hastighedsgrænse, og så er det den der gælder, indtil den ophæves igen.
Overhaling
Overhaling skal altid ske til venstre, medmindre det drejer sig om overhaling af et køretøj der er ved at svinge til venstre, eller tydeligt forbereder et sådant sving. I sådant tilfælde skal overhaling ske til højre.
Kørende der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare.
Det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre:
- Der er flere baner i samme færdselsretning,
- Man overhaler til højre forbi et køretøj, der svinger til venstre,
- Krydset er reguleret af politi eller lyssignal,
- Den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt
- Overhaling er forbudt:
Foran eller på en jernbaneoverkørsel
Foran eller på uoverskuelig bakke eller vejsving, medmindre kørebanen i færdselsretningen har mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme,
Foran eller på fodgængerfelt, medmindre man har fuldt udsyn over feltet,
Hvor tavlen »Overhaling forbudt« er opstillet.
Fri passage
Man skal holde tilbage, eller på anden måde give plads for grupper af børn, der er under opsyn af en leder, for forsvarets og civilforsvarets kolonner, for ligtog og andre sluttede optog, samt for udrykningskøretøjer der er under udrykning.
Holde tilbage for..
- Fodgængerfelter
- Kørende har pligt til at holde tilbage for gående der befinder sig i, eller er på vej ud i et fodgængerfelt.
Busser ved busstoppested
I tættere bebygget område, skal man holde tilbage for busser, der giver tegn til at sætte i gang fra et stoppested.
Vending og bakning
Vending og bakning må kun foretages, når det kan ske uden at være til fare eller ulempe for andre. Vending skal altid ske forlæns til venstre, medmindre det ikke er muligt.
Kørende skal endvidere før igangsætning fra kanten af vejen sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre. Det samme gælder når den kørende vil standse, eller hurtigt nedsætter hastigheden.
Vigepligter
Vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for kørende færdsel. Man kan have »Ubetinget vigepligt« eller »Højre vigepligt«.
Ubetinget vigepligt
Ubetinget vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for al kørende trafik fra begge sider.
Man har ubetinget vigepligt:
- Når man møder denne tavle
- Ved Vigelinje (populært kaldet hajtænder),
- Ved Stoplinje,
- Hvor STOP tavlen er opsat,
- Ved udkørsel fra parkeringsplads,
- Ved udkørsel fra ejendom eller grundstykke,
- Ved udkørsel fra tankstation el. lign.,
- Ved udkørsel fra markvej eller sti,
- Ved udkørsel fra gågade,
- Ved udkørsel fra Opholds- og legeområde,
- Ved møde med fly i lufthavnsområde,
- Man har endvidere ubetinget vigepligt ved udkørsel over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej man kører ind på, eller som har en ændret belægning i overkørslen, f.eks. brosten.
Højre vigepligt
Højre vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for al kørende færdsel fra højre side, og samtidig sikre sig, at evt. færdsel fra venstre side både kan og vil holde tilbage.
Alle steder hvor man ikke har ubetinget vigepligt, gælder reglen for højre vigepligt – lige bortset fra vognbaneskift og sammenfletning.
Vognbaneskift
Ved vognbaneskift, eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden, skal man sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre.
Når man ændrer placering på kørebanen f.eks. fordi man vil forbi en parkeret bil, så foretager man også et vognbaneskift. Vognbaner behøver ikke at være afmærkede med hvide (eller gule) striber, det er nok at to biler kan køre ved siden af hinanden.
Sammenfletning
Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen.
Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to kørebaner.
Placering
Ved ligeud kørsel skal man normalt køre midt i vognbanen længst til højre, og kun bruge en eventuel vognbane til venstre for denne til overhaling eller kørsel forbi holdende. Hold normalt så langt til højre på kørebanen, som hensynet til cyklister, knallertkører og eventuelle fodgængere tillader.
Skal man svinge til højre i et kryds, skal man trække helt ud til kørebanens højre kant, og dermed lukke af for cyklister.
Skal man svinge til venstre i et kryds, skal man trække ud til midten af kørebanen, eller placere sig i vognbanen længst til venstre. På en vej med ensrettet færdsel, skal man placere sig helt ovre i venstre side af kørebanen.
Signal- og tegngivning
Man giver signal med hornet eller ved at blinke med forlygterne. Man giver tegn med blinklyset eller stoplyset.
Når det er nødvendigt for at advare andre trafikanter om en fare, skal man gøre det ved kortvarigt at bruge hornet eller ved at blinke med forlygterne. I alle andre tilfælde er det forbudt at bruge hornet.
Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af vejen, ved vending og svingning. Ved vognbaneskift, eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden, skal kørende give tegn, når det er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel, men ellers ikke.
Standsning & Parkering
Ved standsning forstås enhver frivillig hensætning af køretøjet som varer under 3 minutter. Det er ligegyldigt om føreren befinder sig i køretøjet eller ej.
Ved parkering forstås enhver hensætning af køretøjet i over 3 minutter.
Standsning kortere end 3 minutter, eller standsning for af- eller påstigning af passagerer, eller af- eller pålæsning af omfangsrigt eller tungt gods, anses dog ikke for parkering.
Standsning og parkering er forbudt:
- På fodgængerfelt, eller inden for en afstand af 5 m. inden feltet,
- I vejkryds, eller inden for en afstand af 10 m. fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant,
- Ud for udkørsel fra cykelsti, eller inden for en afstand af 5 m. inden udkørslen,
- På jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel,
- På en sådan måde, at færdselstavle eller signal derved dækkes,
- I viadukt eller tunnel,
- På midterrabat, helleanlæg og lign. steder,
- I eller ved uoverskueligt vejsving,
- På eller i nærheden af uoverskuelig bakketop,
- På strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinjer er inddelt i vognbaner eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en sådan strækning,
- Ved siden af spærrelinje, hvis afstanden mellem køretøjet og linjen er mindre end 3 m, og der ikke mellem køretøjet og spærrelinjen findes en punkteret linje,
- I krybespor,
- På afmærket holdeplads for hyrevogne,
- På motorveje og motortrafikveje,
- Hvor der er ubrudt gul kantstensafmærkning,
- På cykelsti (såvel helt som delvist),
- Ved busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på den afmærkede strækning på hver side af stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning ikke, gælder forbuddet inden for en afstand af 12 m på hver side af skiltet.
Parkering forbudt (men ikke standsning)
Parkering må endvidere ikke ske:
- Nærmere end 30 m. fra jernbaneoverkørsel,
- Ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom, eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres,
- På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område,
- Ved siden af andet køretøj, som holder ved kørebanens kant, bortset fra tohjulet cykel, knallert eller motorcykel uden sidevogn,
- På anden måde, så adgangen til andet køretøj herved hindres, eller dette ikke kan føres fra stedet,
- Hvor der er punkteret gul kantstensafmærkning,
- I opholds- og legeområder, udenfor særligt afmærkede pladser.
Det er tilladt at standse og parkere i venstre side:
- På ensrettede veje,
- På mindre befærdede veje (stille villaveje).
Bemærk: Foranstående er kun korte uddrag fra færdselslæren, og er ikke fyldestgørende, så der henvises til Køreskolens Teoribog